menterende og rådgivende, men ikke "dømmende",
hvilket betyder, at de
ikke har nogle magtbeføjelser over for forskerne.
Vender vi tilbage til indledningen af Helsinki deklaration
II, hvori doku-
mentets hensigtserklæring findes, fremgår det, at begrebet
klinisk forskning
nu er udskiftet med begrebet biomedicinsk forskning. Ifølge
Riis et. al.
(1977) omfatter biomedicinsk forskning al forskning, der benytter
menne-
sket som objekt, og hvori indgår kliniske og/ eller biologiske
variable. Her-
med er det kliniske forskningsområde blevet betydeligt udvidet
til at
omhandle al slags forskning med mennesker.34
Det understreges endvide-
re, at medicinske fremskridt er afhængig af forskning, der
involverer men-
neskelige forsøgsobjekter, og at hensynet til den lidende
menneskehed
kræver yderligere videnskabelig erkendelse. Det fremhæves
imidlertid
også, at "concern for the interests of the subject must always
prevail over the
interests of science and society."35
Medens Helsinki deklaration I, som beskrevet, havde
en utilitaristisk be-
grundet hensigtserklæring, men et de ontologisk præget
indhold, er fakto-
rernes orden således blevet ændret i Helsinki deklaration
II, idet man i hen-
sigtserklæringen hylder det deontologiske princip om individets
forrang,
medens indholdet først og fremmest i kraft af bestemmelsen
i del II, pkt. 5,
åbner mulighed for en utilitaristisk praksis kombineret med
et paternali-
stisk skøn.
Pedersen (1984) anfører herom:
note 42), fremgår det ligeledes, at der med uafhængighed menes: Uafhængighed af
den forsker, der ønsker at udføre forsøget ("The protocol should be scientifically and
ethically appraised by a suitably constituted review body independent of the inves-
tigators" (fra "Preamble")). I virkeligheden betyder denne uafhængighed ikke uaf-
hængighed i almindelig forstand, idet dette ville være uafængighed af de specifikke
interesser, der måtte være forbundet med forskningen, og som kunne bevirke bias i
den etiske vurdering. Dette ville kræve en uafhængighed af selve forskersamfundet.
Men i USA og flere andre lande er komiteeme jo nedsat på forskningsinstitutioner-
ne og bemandet med personale herfra, og i f.eks Danmark, hvor komiteeme dækker
flere sygehuse, er de lægelige medlemmer jo også forskere på de sygehuse, hvis pro-
tokoller, man behandler.
34. I en skrivelse, som formanden for WMA's etiske komite udsendte sammen med den
vedtagne Helsinki deklaration II, skriver Jens Daugaard således om indførelsen af
termen "biomedical research", at deklarationen "thus extends to a number of medi-
cal research projects in marginal areas" (citeret fra Statement from dr. Jens Daugaard,
udateret og ujournaliseret).
35. Jf. delI, pkt. 5, 2. pkt.
65
