Herefter følger afsnit II vedrørende
den terapeutiske forskning, og dette
indeholder to centrale ændringer i forhold til Helsinki deklaration
I. For det
første ses det, at princippet om informeret samtykke kan ophæves,
"if the
doctor considers it essential not to obtain informed consent."21
. For det andet
ses det, at kravet om, at forsøgsdeltagelse skal være
til terapeutisk gavn for
forsøgspersonen, er blevet erstattet af en formulering om,
at lægen kan for-
ene medicinsk forskning med professionel omsorg "only to the extent
that
medicai research is justified by its potential (min udhævning)
diagnostic or
therapeutic value for the patient."22
Hermed er "bør'et" i Helsinki deklara-
tion I blevet erstattet af en åben adgang til ikke at indhente
informeret sam-
tykke "hvis lægen skønner det væsentligt ikke at gøre
det", og kravet om, at
forsøgsdeltagelsen skal indebære en behandlingsmæssig
fordel for forsøgs-
personen er blevet erstattet af en løsere formulering om,
at forsøgsdeltagel-
sen blot skal være til "mulig" gavn for forsøgspersonen.
Endelig skal
opmærksomheden henledes på, at begrebet kontrolgruppe
her23 optræder for
første gang i de etiske koder, og at det kontrollerede forsøgs
paradigme her-
med opnår officiel etisk status.24
Afsnit III vedrører den ikke behandlingsrelaterede eksperimentelle
forskning, det vil sige den forskning, der ikke er relateret til
en sygdom hos
forsøgspersonerne. De generelle bestemmelser fra del I må
antages også at
gælde her, herunder blandt andet bestemmelserne om det informerede
sam-
tykke. Der findes ingen formulering svarende til del II, pkt.
5 vedrørende
den terapeutiske kliniske forskning, og det må derfor antages,
at det infor-
merede samtykke uden undtagelse skal indhentes ved eksperimentel
forsk-
ning. Men hvor forsøgspersonen ifølge Helsinki deklaration
I kun kunne
indgå i den eksperimentelle forskning, hvis vedkommmende var
i stand til
at "exercise fully his power of choice",25
så er indholdet af dette punkt ænd-
ret i Helsinki deklaration II, hvori det alene hedder at "the
subject should be
volunteers."26 Kredsen af forsøgspersonerne
er hermed udvidet til at gælde
21. Jf. del Ir, pkt. 5.
22. Jf. del Ir, pkt. 6.
23. Jf. del II, pkt. 3.
24. Formanden for WMA's etiske komite, Jens Daugaard, skriver således i sin følgeskri-
velse (udateret og ujournaliseret) ved udsendelsen af den vedtagne Helsinki dekla-
ration Ir, at blandt "the highlights of the revised Declaration" kan ses "opening of
the possibility of controlled clinical research with control groups..."
25. Jf. del III, pkt. 3b.
26. Jf. del lIr, pkt. 2.
63
