Kapitel 3. Helsingki deklarationerne

    Også Riis (1976) understreger behovet for en omformulering af deklara-
tionen:
    "Mulige alternativer til en revision på nuværende tidspunkt kunne være
    blevet, på den ene side utilstrækkelig beskyttelse af patienter og forsøgs-
    personer ved en tiltagende distance mellem deklarationen og forsknin-
    gens nuværende form og omfang, eller på den anden side en meget restrik-
    tiv lovgivning
(min udhævning), der kunne have bremset også værdifuld
    og meget samfundsgavnlig, lægevidenskabelig forskning."
                                                                                                     (Riis, 1975, p. 443)

Riis fremfører her to forskellige begrundelser for en revision. Den ene er
hensynet til forsøgspersonerne og den anden er hensynet til den lægevi-
denskabelige forskning, der kunne løbe en risiko for at blive underkastet en
restriktiv lovgivning, hvis ikke lægeprofessionen selv tager initiativ til en ny
regulering.
    Da arbejdsgruppen havde udarbejdet deres forslag til en revision, over-
sendte de nordiske lægeforeningers hovedbestyrelser dette til Verdenslæge-
foreningens etiske komite. Baggrunden herfor var følgende:
    Den danske læge Jens Daugaard var nomineret som formand for WMA´s
etiske komite for perioden 1974-75. På sit første møde som formand med-
delte han under behandling af dagsordenens pkt. 2, "WMA declarations", at
en skandinavisk arbejdsgruppe arbejdede med de problemer Helsinki
deklarationen betød i forhold til "the scientific evolution." Komiteen accep-
terede, at man anmodede denne arbejdsgruppe om at fremsende deres
betragtninger til overvejelse for det fortsatte arbejde med Helsinki deklara-
tionen.ll
    Den skandinaviske arbejdsgruppe fremsendte herefter deres forslag kal-
det "The Declaration of Tokyo" til WMA i februar måned det følgende år. På
et møde i WMA´s etiske komite den efterfølgende måned besluttede man at
nedsætte en gruppe, der kunne bearbejde det skandinaviske udkast. Til den-
ne gruppe udpegedes blandt andre formanden for WMA, den belgiske dr.
A. Wynen, og formanden for WMA´s etiske komite, Jens Daugaard. 12 Den-
ne arbejdsgruppe havde et endeligt udkast klar i august 197513 med titlen



11Jf. Report of the Medical Ethics Committee at the 82nd Council Session, Stockholm,
    september 7, 1974.
12. Jf. Report of The Medical Ethics Committee at the 83rd Council Session, Paris, Fran-
    ce 18-22 March, 1975.
13. Draft Declaration of Helsinki, j.m. 17.61/75R2.


61


Til side 62
Til side 60
Retur til forside