2) the guidelines must be established by the profession and not imposed
          on it by governments;
     3) individual human rights must be safeguarded at all costs;
     4) the physician, as therapist and investigator, must be protected by the
          international community provided that he abides by the spirit of the
          guidelines laid down internationally by his peers;
     5) the guide lines must be widely disseminated so that they are under-
         stood and accepted by the community as a whole; and
     6) the guidelines must not be so detailed that they become irksome or
         even impossibly restrictive."                                         (WMJ, 1976, p.75)

Her lægges vægten på den af Freidson beskrevne professionelle, sociale
kontrol og frihed fra ekstern indblanding, og det konkluderes i artiklen, at
den reviderede Helsinki deklaration opfylder disse behov. Det internationa-
le læge samfund har således også betragtet udviklingen fra deklaration I til
II som en udvikling, der gav forskningen, og hermed også lægeprofessio-
nen, flere frihedsgrader.
     Helsinki deklaration I var formuleret på baggrund af 50'ernes forsk-
ningsbetingelser og blev hermed en hæmsko for 70'ernes biomedicinske
udviklingsbetingelser. Forskellen mellem disse to perioders medicinske
forskning var præget af den teknologiske udviklingshastighed. Med de nye
teknologier kunne man håndtere meget mere med hensyn til diagnostice-
rings- og behandlingsmetoder, men også på det grundforskningsmæssige
og eksperimentelle plan. Helsinki deklaration II blev formuleret på en
måde, så den gav plads for denne udvikling, blandt andet ved at åbne for
nye forskningsmetoder og -områder. De svækkede bestemmelser vedrøren-
de informeret samtykke og ikke mindst den uklare tekst vedrørende den
ikke-kliniske, eksperimentelle forskning er eksempler herpå.³⁸
     Endelig skal bemærkes, at en ikke uvæsentlig del af teksten i Helsinki
deklaration II er anvendt til at redegøre for metoderegler, ansvarsfordeling
blandt forskere og publiceringsetik.³⁹ Helsinki deklaration II fik således
også en funktion som disciplineringstekst for forskerne indbyrdes.⁴⁰

---

38. Om bl.a. uklarhederne i deklarationen skriver Fagot-Largeault (1985): "La déclarati-
     on d'Helsinki - Tokyo est une text complexe, voire confus, et même incohérent. Il re-
     fléte la perplexité croissante de la profession médicale devant l'extension de la
     recherce clinique." (p. 155)
39. Jf. del I, pkt. 1-3 og 8.
40. En række arbejder vedrørende indholdet af de medicinsk etiske koder påpeger, at
     disse koder snarere beskæftiger sig med etikette end med etik forstået således, at eti-

68