Kapitel 3. Helsingki deklarationerne

     "Den bærende argumentation bag bestemmelsen er hyppigst hensynet til
     patienten ...Herudover kunne man tænke sig, at metodemæssige hensyn
     i visse situationer kunne tale for adgangen til at lempe, nemlig hvor den
     fulde information ville kunne være ensbetydende med at spolere projek-
     tet."                                                                                                (Bilag 7, p. 4-5).

Også i Sverige har man fortolket bestemmelsen i Helsinki deklarationens del
L pkt. 5 mere vidtgående end Riis. Således fremgår det af et referat fra den
arbejdsgruppe, som det svenske medicinske forskningsråd nedsatte i 1980 til
samordning af de regionale forskningsetiske komiteers virksomhed, at:

     " Alla forsök som har karaktär av eksperiment, dvs. moment som inte är
     motiverade av sjukvårdssituation, skal underkastas etisk granskning,
     alla försök på patienter där informationen har begränsats på grund av
     forskningsinteresset
.." (min udhævning)
                                                                     (Läkartidningen,1980, 77, p. 4854).

Opmærksomheden bør endvidere henledes på, at komitesystemet i Helsin-
ki deklaration II som beskrevet omtales som et rådgivende organ, dvs. et
organ der i sagens natur ikke kan påtage sig de af Riis omtalte "eksterne
kontrolforanstaltninger", herunder den juridiske funktion som stedfortræ-
dende samtykkegiver. Endelig lå det heller ikke i kortene, at der skulle sid-
de lægmedlemmer i et sådant eventuelt system.37 Det må derfor konklude-
res, at Riis' deontologiske begrundelser for bestemmelsen i deklarationen s
del II, pkt. S, er i manglende overensstemmelse både med fortolkninger
fremsat af andre og med de faktiske forhold.
     I Verdenslægeforeningens blad World Medical Journal (WMJ) (1976)
kunne man året efter vedtagelsen af Helsinki II læse følgende:

     "If medical progress is not to be stifled and professional freedom jeopar-
     dized, the foliowing six requirements must be met:
     1) Guidelines for experimentation on humans must be established for
     the protection of physicians and their patients;



37. I deklarationens tekst omtales sammensætningen af komiteerne ikke, men i det
     udkast som WMA's etiske arbejdsgruppe forelagde på mødet i Tokyo, hedder det, at
     forsøgsprotokollerne bør vurderes af en særligt udpeget uafhængig komite "com-
     posed of qualified scientists and others (min udhævning)." (j.nr. 17.61 /75R2) " Andre"
     er i en række landes videnskabsetiske komiteer således ikke egentlige lægfolk, men
     f.eks. jurister, teologer og moralfilosoffer.

67


Til side 68
Til side 65
Retur til forside