"Den bærende argumentation
bag bestemmelsen er hyppigst hensynet til
patienten ...Herudover kunne man tænke
sig, at metodemæssige hensyn
i visse situationer kunne tale for adgangen
til at lempe, nemlig hvor den
fulde information ville kunne være
ensbetydende med at spolere projek-
tet."
(Bilag 7, p. 4-5).
Også i Sverige har man fortolket bestemmelsen i Helsinki deklarationens
del
L pkt. 5 mere vidtgående end Riis. Således fremgår
det af et referat fra den
arbejdsgruppe, som det svenske medicinske forskningsråd nedsatte
i 1980 til
samordning af de regionale forskningsetiske komiteers virksomhed,
at:
" Alla forsök som har karaktär av
eksperiment, dvs. moment som inte är
motiverade av sjukvårdssituation,
skal underkastas etisk granskning,
alla försök på patienter
där informationen har begränsats på grund av
forskningsinteresset .." (min udhævning)
(Läkartidningen,1980, 77, p. 4854).
Opmærksomheden bør endvidere henledes på, at komitesystemet
i Helsin-
ki deklaration II som beskrevet omtales som et rådgivende
organ, dvs. et
organ der i sagens natur ikke kan påtage sig de af Riis omtalte
"eksterne
kontrolforanstaltninger", herunder den juridiske funktion som
stedfortræ-
dende samtykkegiver. Endelig lå det heller ikke i kortene,
at der skulle sid-
de lægmedlemmer i et sådant eventuelt system.37
Det må derfor konklude-
res, at Riis' deontologiske begrundelser for bestemmelsen i deklarationen
s
del II, pkt. S, er i manglende overensstemmelse både med fortolkninger
fremsat af andre og med de faktiske forhold.
I Verdenslægeforeningens blad World
Medical Journal (WMJ) (1976)
kunne man året efter vedtagelsen af Helsinki II læse følgende:
"If medical progress is not to be stifled
and professional freedom jeopar-
dized, the foliowing six requirements
must be met:
1) Guidelines for experimentation on
humans must be established for
the protection of physicians and their
patients;
37. I deklarationens tekst omtales sammensætningen
af komiteerne ikke, men i det
udkast som WMA's etiske arbejdsgruppe forelagde på mødet i Tokyo, hedder det, at
forsøgsprotokollerne bør vurderes af en særligt udpeget uafhængig komite "com-
posed of qualified scientists and others (min udhævning)." (j.nr. 17.61 /75R2) " Andre"
er i en række landes videnskabsetiske komiteer således ikke egentlige lægfolk, men
f.eks. jurister, teologer og moralfilosoffer.
67