Kapitel 3


Helsinki deklarationerne

"It would seem that for too long sociologists have accepted on
trust the bland assurances of the professionals themselves that
codes of ethics develop purely in order to protect clients. If socio-
logy is, as Berger ¹ suggests, the art of mistrust, then it is perhaps
time that we are a little less trusting." (Waddington, 1975, p. 49)

I det foregående kapitel har jeg beskrevet, hvorledes den "bureaukratiske
kontrol" (Freidson, 1975) med den medicinske forskningsetik udviklede sig
i USA i 60´erne og 70´erne. I dette kapitel beskriver jeg, hvorledes "den pro-
fessionelle sociale kontrol" (Freidson, ibid.), det vil sige lægeprofessionens
egen etiske regulering, udviklede sig i samme periode i form af de to Hel-
sinki deklarationer.
Medens litteraturen omhandlende den eksterne etiske forskningskontrol
er mangfoldig, er den interne forskningskontrols historie kun sporadisk
beskrevet. Jeg har derfor i den følgende gennemgang af Helsinki deklarati-
onerne baseret min fremstilling på de få primære kilder, det har været
muligt at få adgang til² samt på forskellige kommentarer i lægefaglige tids-
skrifter og endelig på selve indholdet af de to deklarationer.

Helsinki deklaration I
Lægeprofessionens tradition for selvregulering, heunder udformning af
egne etiske koder, er velbeskrevet,³ og det kan derfor ikke undre, at de læge-
lige organisationer i en række lande, samtidig med at reguleringen af den
kliniske forsøgsvirksomhed i USA blev tvunget ind i den politiske og offent-

---

1. Den Berger, der henvises til er Peter L. Berger, der i bogen: "Invitation to
sociology"(Harmondsworth, Penquin, 1966, p. 42) har fremsat det refererede syns-
punkt.
2. For elskværdig assistance ved fremskaffelsen af disse dokumenter skal rettes en
særlig tak til Executive Director i World Medical Association, dr. Angel Orozco.
3. Se f.eks. Berlant (1978), Leake(1927) og Waddington (1975)).

57